PAN

En kammeropera om manden - med tekst af Kim Leine og musik af Karsten Fundal

PAN

Thomas Glahn er den intelligente, privilegerede, heteroseksuelle moderne mand, der vågner op på provinshotellet Machs hotel. Her kan han endelig få fred fra kvindekød og få tid til at spise koteletter, tænker han. Men Glahn er ikke alene. Vermand er der også. Og han følger efter Glahn som en skygge, indsyltet i dyrisk besættelse af kvindekroppen. Vermand er jaloux på Glahn, der har tilgang til alt, men som ikke længere vil have det. Snart mødes de to til et opgør. Måske er Machs hotel en blindgyde?

“PAN” er en opera- og teaterforestilling, hvor realiteten er gået i stå. Stinkende af passivitet og fyldt med dåsemad og had, giver manden her afkald på enhver form for værdighed. Mellem beskidte vasketøjsbunker og krøllet spermpapir slæber han sit slimspor efter sig, mens surreelle kvindekroppe med blodrøde læber spiller hvinende på cello eller klaver. I en stribe arier begræder den mandlige hotelbetjening livets uindfriede længsler, og et flerstemmigt køkkenkor lokker med koteletter, brun sovs og kartofler. 

”PAN” er en bunke lort, et sort-hvidt requiem over den moderne mand, hans forladthedsfølelse, magt, angst, skam, alle hans krige, penge, forliste ægteskab, fisser og skilsmisser. 

 

Anmeldelser

Kvindehad og kussesult. Operaen »Pan« udforsker den moderne mands veje og vildveje. Vildt, modigt, grænseoverskridende – også slutningen er eksplosiv... Denne skribent drager i hvert fald fra Holmen dybt påvirket efter en flot, relevant og tankevækkende forestilling. Marie-Louise Zervides/ Seismograf Læs mere...
’Et sort-hvidt requiem over den moderne mand’ kalder SaltoMortale selv denne forestilling. Jo tak. Et requiem smukkere end døden. Pan er blevet en forrygende og manisk musikalsk fantasiverden. Smuk og obskøn, stillestående og centrifugeagtig. Den intense dramatisering og vildskabsdyrkende iscenesættelse er skabt af Line Paulsen, der også var instruktøren af Karsten Fundal og Suzanne Brøggers heftige forestilling Koncert for Lou i 2017. Anne Middelboe Christensen Læs mere...
Hvad stiller vi op med naturen i os mennesker? På godt og ondt? Se ’Pan’. Den er skrevet af en hudløst skarp, men også uudholdeligt insisterende forfatter, og så er den båret af et dedikeret hold af skuespillere, sangere og musikere. ✮✮✮✮✰✰ Thomas Michelsen/ Politiken Læs mere...
I SaltoMortales eksistentielle skovdans af en forestilling, står Kim Leines åbenmundede tekst ansigt til ansigt med komponist Karsten Fundals dystre toner, når det fremragende cast forløser SaltoMortales sceniske fremstilling af PAN. ✮✮✮✮✮ Casper Koeller/ Sceneblog Læs mere...
SaltoMortales gæstespil Pan på Takkelloftet sejler med sit portræt af mandlig lyst og selvdestruktion i minefyldt farvand. Og selvom den musikdramatiske opsætning nærmer sig det abstrakte, er den effektiv og tankevækkende. ✮✮✮✮✰✰ Sune Anderberg/ Iscene Læs mere...
PAN